Glóis hjemrejsedag

Glóis hjemrejsedag

I dag var det Glóis hjemrejsedag, han har været i træning i ca. 2 måneder med fokus på at få opbygget muskulaturen og at få tølten til at spille.
Glói er typisk 5-gænger med let til tølt, men også let til at tendere til pastakt i tølten. Skridten har også været til passiden taktmæssigt.
Under træningsforløbet er Glói blevet løsgjort i hele kroppen og styrket i grundgangarterne.
Lidt efter lidt er han blevet sikker i tølten også.
Han mestrer den for let hånd og med aktiv bagpart sammen med sin ejer Kirsten Skou, som også har rykket sig i sin ridning de sidste måneder.
Godt arbejde begge to. Nu skal de bare hjem og holde det hele ved lige

Kirsten har skrevet:
Tusind tak til Anne! Det er helt utroligt, hvad der er sket på så kort tid! Det er vildt, hvad han kan nu, og hvor let han gør det for fine hjælpere. Glæder mig til fortsat undervisning.

Afslutning af træningsforløb med Smilla

Afslutning af træningsforløb med Smilla

I dag afslutter jeg et 6 ugers træningsforløb med Smilla, 5-årig firgænger hoppe.
Træningen har især været fokuseret på at bygge hende op til at kunne bruge sig korrekt i tølten.
Igennem kapsunøvelser, versader, samling og anden løsgørende og styrkende træning er hun gået fra at være blot ryttervant til at kunne bære sig selv med en stærk overlinje og bagpart.
Nu skal hun hjem til ejer #AnneSophieAmager, som har været her til undervisning en gang om ugen og har dygtiggjort sig sammen med sin hest.
God fornøjelse videre frem til den fine ekvipage