Samarbejde med Omni-horse

Samarbejde med Omni-horse

For nylig har jeg indledt et samarbejde med Mia fra Omni-horse, som er et hestenetværk og vidensbase for alle hesteinteresserede.
Jeg er tilknyttet Omni-horse som ekspert indenfor mit felt. Mia har lavet denne præsentation:
Vi har været på besøg hos berider Anne Soelberg fra tølt og set hende arbejde med en af sine træningsheste.
Anne beskrev, hvordan man skelner imellem 4- og 5-gængere, og forklarede også, hvordan man ‘gangsætter’ hestene, og vi synes allerede, at vi forstår meget mere omkring fascinationen af disse robuste, små heste og de mange gangartsversioner.
Anne Soelberg er uddannet berider, og tog sin uddannelse på Island. Hun er en af vores specialister på Omnihorse platformen, hvor hun vil dele tips til træning og annoncere kommende clinics, workshops og events – og vi glæder os!
Vil du følge med i Annes aktiviteter på Omnihorse? Så har hun et gavekort til dig, hvor du får 1 måneds Premium medlemsskab helt gratis! (Derefter er der ingen binding).
Brug rabatkoden Soelberg1 når du tilmelder dig – det bliver vildt!
www.omni-horse.com <l.facebook.com/l.php?u=http%3A%2F%2Fwww.omni-horse.com%2F%3Ffbclid%3DIwAR1IJUA6nCbZ8w1dlYAW0l6mEikKTIOxOov8EeYWhrBRJpa4aEPypXxEO7Y&h=AT2HIedZ3LvY1WWyI1TbG1muqYJTikuYVwF1nvbGIebILAKdu07AJSr-yE8Szx3s…>

Temaaften med Karin Wyrtz

Temaaften med Karin Wyrtz

I går havde vi besøg af hestefysioterapeut Karin Wyrtz, som i løbet af aftenen fik formidlet til og demonstreret for de knap 30 deltagere.

Aftenen begyndte med en teoretisk del om hestens bevægeapparat, adfærd, vores indvirkninger som ryttere, eventuelle træningsproblematikker og udfordringer med sadler, bid, hjælpetøjler mm. Karin fortalte om, hvordan man kan vurdere, hvorvidt hesten har smerter eller uhensigtsmæssige bevægemønstre. Nogle problematikker kan trænes væk, andre kræver behandling.

Træningshesten Ganti på 6 år var demohest i den praktiske del af aftenens oplæg. Han har været i træning hos mig i nogle måneder, men jeg har kunnet konstatere, at han ikke har sat rygmuskulatur som forventet efter både longering, arbejde fra jorden i køreliner samt kontinuerlig grundridning.

Ganti tog godt imod Karins behandling. Hun fandt ham bevægehæmmet i flere led og muskelgrupper, men fik ham løsnet med tydeligt resultat.
Det bliver spændende at træne videre efter behandlingen.

Fantastisk unghingst

Fantastisk unghingst

I dag har vi hentet vores nye unghingst Eljar fra Nor, født 2018.
Eljar er efter Tónn frá Auđholtshjáleigu (8.43, heraf 9 for pas, vilje og sind) og førsteklasseshoppen Silvía frá Strandarhjáleigu.
Eljars sind er helt i top og han viser alle 5 gangarter, rummelighed og gode bevægelser. Han er meget smidig, en lille gummibold, som ikke er så lille endda. I tillæg er han brunblak og har masser af man og hale. En rigtig smuksak.

I den kommende tid skal han falde til og lege med vallakkerne på gården.
Til foråret laver vi en unghingstefold med mulighed for at man kan leje sig ind for sæsonen, hvis man mangler sommerfold til sin unghingst.
Der vil selvfølgelig være god plads, vitaminer og mineraler og dagligt tilsyn.

Ny ridebane

Ny ridebane

Snart er vi færdige med vores nye ridebane, som har et rigtig godt underlag af blandt andet stabilt grus og stenmel. Banen er fast uden at være hård og med en god affjedring. Den er således perfekt til at træne både smidighed og samling.

Vi har haft firmaet Virenfeldt & Nielsen til at grave ud, dræne og planere arealet. Hegnet står vi selv for. Her har vi sat rundstokke i jorden og terasseplanker på langs.

Vi glæder os til at træne mange gode heste endnu bedre på egen bane.
Næste projekt er at bygge en round pen til tilridning og longering/grundarbejde med køreliner.

Staldtid

Staldtid

Så er det staldtid for træningshestene.

Når vi går vinteren i møde kommer træningshestene ind fra sommerfoldene og på stald. På den måde kan vi fodre efter hver enkelt hests behov og undgå, at de sætter alt for megen vinterpels. Hestene får stadig lang udetid hver dag, da alle heste har brug for at være aktive helst mellem 16 og 20 timer i døgnet.