Klar til at komme ud i verden

Klar til at komme ud i verden

Så klar til at komme ud i verden, hvis nogen skulle have lyst til at videreuddanne denne smukke fyr fra 2018.

1.43 i stang, masser af tølt, smidighed og pæne bevægelser.

Vil med tiden få 4 klart adskilte gangarter 28

Hvordan holder I jeres heste i god form over julen?

Hvordan holder I jeres heste i god form over julen?

Om at holde form og styrke ved lige
Noget af det, som jeg bruger meget i min træning, er variation.
Variation i træningen virker nemlig bl.a. på at:
– Holde hesten glad og motiveret
– Styrke hesten mentalt og fysisk
– Forebygge skader ved at undgå ensidigt slid
– Fordre rytteren til at bruge sin kreativitet ved at søge viden om nye øvelser og aktiviteter
Et træningsprogram til juleferien med fokus på at øge hestens styrke kunne være:
    Dag 1: Skridt i naturen og gerne aquatræning, hvis du har muligheden for det 🌊
    Dag 2: Baneridning, 45 min. inkl. opvarmning og afkøling. Fokus på løsgørende og samlende øvelser (samlende i 10-15 min alt efter hestens niveau)
    Dag 3: Fri
    Dag 4: Ridning i naturen med fokus på frem og ned
    Dag 5: Bakketræning, primært i skridt
    Dag 6: Baneridning 45 min. inkl. opvarmning og afkøling. Fokus på løsgørende og samlende øvelser (samlende i 15-20 min alt efter hestens niveau)
    Dag 7: Fri
Skal din hest bibeholde sin styrke skal den trænes minimum 3 gange om ugen, medmindre den går i så kuperet terræn (eller vandrefoldssystem), så den holder sig selv fit.
De fleste af vores rideheste camperer meget her om vinteren, hvor fodringen typisk foregår på ét eller få steder, så hestene ikke behøver at bevæge sig så meget rundt. Det kan afhjælpes ved at dele grovfoderet ud i mindre portioner på forskellige steder på folden.
God træning
Glóis hjemrejsedag

Glóis hjemrejsedag

I dag var det Glóis hjemrejsedag, han har været i træning i ca. 2 måneder med fokus på at få opbygget muskulaturen og at få tølten til at spille.
Glói er typisk 5-gænger med let til tølt, men også let til at tendere til pastakt i tølten. Skridten har også været til passiden taktmæssigt.
Under træningsforløbet er Glói blevet løsgjort i hele kroppen og styrket i grundgangarterne.
Lidt efter lidt er han blevet sikker i tølten også.
Han mestrer den for let hånd og med aktiv bagpart sammen med sin ejer Kirsten Skou, som også har rykket sig i sin ridning de sidste måneder.
Godt arbejde begge to. Nu skal de bare hjem og holde det hele ved lige

Kirsten har skrevet:
Tusind tak til Anne! Det er helt utroligt, hvad der er sket på så kort tid! Det er vildt, hvad han kan nu, og hvor let han gør det for fine hjælpere. Glæder mig til fortsat undervisning.

Afslutning af træningsforløb med Smilla

Afslutning af træningsforløb med Smilla

I dag afslutter jeg et 6 ugers træningsforløb med Smilla, 5-årig firgænger hoppe.
Træningen har især været fokuseret på at bygge hende op til at kunne bruge sig korrekt i tølten.
Igennem kapsunøvelser, versader, samling og anden løsgørende og styrkende træning er hun gået fra at være blot ryttervant til at kunne bære sig selv med en stærk overlinje og bagpart.
Nu skal hun hjem til ejer #AnneSophieAmager, som har været her til undervisning en gang om ugen og har dygtiggjort sig sammen med sin hest.
God fornøjelse videre frem til den fine ekvipage